TV-indslaget fra DR2 Morgen

Gik du glip af TV-indslaget fra DR2 Morgen om romanen Far, Fare Krigsmand kan du gense det via linket her:

DR2 Morgen

Det var en stor fornøjelse at fejre debut-dagen med at blive interviewet af Anja Bo og Niels Krause sammen med Forsvarets psykolog Louise Hjort Arentz.
Jeg havde næsten ikke turde drømme om den opmærksomhed bogen allerede har fået og så endda på udgivelsesdagen. Det er temmelig uhørt i børne- og ungelitteratur-sammenhæng kan jeg forsikre Jer om.

Tiden er bare så knap i sådan et interview, når man har så meget på hjerte både mht. børne- og ungdomslitteratur og kunst i al almindelighed, og selvfølgelig det alvorlige emne og de børn og skæbner som bogen handler om.

Jeg har været spændt på reaktionerne både fra læserne, som i sagens natur nok ikke kan forventes at komme allerede på udgivelsesdagen, men også fra de fagpersoner, som er i kontakt med de børn og unge det drejer sig om.
Synes de bogen er for hård? Eller går den for tæt på? Eller er der en grænse for hvad vi kan præsentere læserne for?
Heldigvis er den ifølge Forsvarets psykolog Louise Hjort Arentz ikke for hård, selvom det er fortælling der beskriver det store savn børnene har og samtidig siger hun også at den er rigtig god. Det er jo en dejlig første respons at få.

Jeg gennem hele projektet haft en enorm ansvarsfølelse overfor de børn og unge der har en mor, far, bror eller søster som er udsendt og jeg håber inderligt at bogen fortsat kan være med til at give dem den opmærksomhed de fortjener og forsat skabe debat.

DR2 Morgen